Haderslev Domkirke

Haderslev Domkirke ligger godt klemt inde midt i byen. Højt knejsende over byens tage skaber den dermed en karakteristisk profil, som også kendes fra tegningen foran i salmebogen.

 

Som alle andre bykirker har den en lang og spændende bygningshistorie, præget af politik, brande, om- og tilbygninger. Sporene ses tydeligt, når man går en tur rundt omkring kirken.

Allerede i middelalderen havde den sit eget domkapitel under Slesvig bispedømme og blev betegnet "Der halb Dom", men det var først efter genforeningen i 1920, at den blev domkirke.

 

Kirkerummet er nok det nærmeste vi på dansk kommer en gotisk katedral. Hvælvingerne er ca. 22 meter høje og de store korvinduer er 16 meter høje. Det giver en utrolig smuk lysvirkning ind i det slanke, hvide kirkerum med de mange søjler. De høje korhvælvinger støttes udvendig af Danmarks eneste middelalderlige stræbebuer.

 

Domkirken har tre orgler: Det store hovedorgel, det lille kororgel og Marcussen & Søns "opus 1": Siseby-orglet. Domkirken har en del kalkmalerier og mange store epitafier, og rummer foruden meget spændende inventar også dronning Margrethes messehageler.

 

Haderslev Domkirke er med på "den europæiske murstensgotikrute".

Ved siden af domkirken ligger til den ene side "Kirkeladen" og til den anden side "Den gamle Latinskole" med kirkekontor og menighedslokaler. I domsognet ligger også den gamle hospitalskirke "Hertug Hans Kirke".

 

Klik på billederne og se dem i højere opløsning.
 
En detaljeret gennemgang af Domkirken - se menuen til venstre. 
  

Haderslev Domsogn

 

Kirkekontoret:
Kordegn Agnete Sommer Poulsen,
– Mail: agbo@km.dk
Kordegn Lotte Ørnbøll,
- Mail: loo@km.dk
Domkirkepladsen 3, 6100 Haderslev
Tlf. 7452 3633 - Mail: post@hado.dk

Menighedsrådsformand:
Paul Erik Brodersen
Jens Johannsens Vej 4 A,
6100 Haderslev
Tlf. 7453 1539

 

Præster:

Domprovst-stillingen er vakant

Henning Wehner
Skolegade 32, Hellevad, 6230 Rødekro
Tlf. 7452 2270 - Mail: hwe@km.dk

Kirsten Münster
Åstrupvej 76, 6100 Haderslev
Tlf. 7452 3945 - Mail: kim@km.dk 

Christian de Fine Licht
Dybbøl Bygade 101, 6400 Sønderborg
Tlf. 7348 5542 - Mail: cfl@km.dk

Margaret Hammer
Starup Præstegård, 6100 Haderslev
Tlf. 2235 7014 - Mail: maha@km.dk

Christa Hansen (Tysk præst)
Klostervænget 1, 6100 Haderslev
Tlf. 7452 3655 - Mail: ch@km.dk

 

Se Domsognets hjemmeside