Sommersted Kirke

Sommersted Kirke er en ret særpræget landsbykirke, opført i 1857-58. Den er opført i en slags nyromansk stil af røde mursten med bælter af kvadre fra den tidligere romanske kirke. Den består af skib, et tresidet afsluttet kor mod øst og et tårn mod vest, der for neden er firkantet, men foroven ottekantet og dækket af et kuppelagtigt tag over de otte spidsgavle.
 
Kirkens indre virker lyst og harmonisk. Skibet har træloft og koret et blåmalet, stjernestrøet loft med ribber. Det meste inventar er fra 1858, idet kun altersølv, stager, døbefont og korbuekrucifiks overførtes fra den gamle kirke. Alterstagerne er fra 1620. Alterbilledet er malet af J. Roed og har titlen "Ecce Homo" "Se, hvilket menneske".
 
Den romanske granitfont har arkadeornamenter på både kumme og fod, og desuden har foden nogle morsomme hjørnehoveder. Dåbsfadet er fra 1664. Korbuekrucifikset er fra slutningen af 1400-tallet. Orgelet er fra Marcussen & Søn i Aabenraa. Den ældste del går tilbage til 1882, men det er udvidet og istandsat flere gange.
 
Klik på billederne og se dem i højere opløsning.
 

Sommersted Sogn

 

Sognepræst:
Peter Kiel Nielsen
Kirkevej 8, 6560 Sommersted
Tlf. 7450 4158  -  pkni@km.dk

 

Menighedsrådsformand:
Knud Erik Hansen
Storegade 72,
6560 Sommersted
Tlf. 7450 5133

 

Se kirkens / sognets hjemmeside