Orgel-drengene

For år tilbage blev Haderslev Drengekor oprettet, og har hurtigt nået et højt niveau og stor anerkendelse. Ud af korarbejdet er der opstået en interesse for orgelspil. Det har fået seks af drengene - i en alder på 11-21 år - til at øve sig flittigt med hænder og fødder på provstiets orgler.

Det er nu blevet dokumenteret på Youtube, hvor man kan se en kort film med drengene, hvor de seks har turneret rundt til kirker i Haderslev Domprovsti for at lave optagelser til den seks minutter lange video. På i alt 12 orgler har de indspillet et stykke af den tyske komponist Johan Pachelbel. Stykket består af et tema med 16 variationer, hvor de enkelte afsnit er delt ud til drengene og efterfølgende klippet sammen til et hele.

- Det er tale om et helt usædvanligt projekt, som man ikke har set i Danmark tidligere, siger domorganist og korleder Henrik Skærbæk Jespersen, der fik ideen til videoen og selv medvirker i den nye film.

Filmen kan ses ved at klikke her på dette link.